Bliv en dygtig Ravjæger
Ravfund.dk afholder
Rav-kurser ca. en gang hver måned i sæsonen, hvor vi fortæller om Ravjagt, hvad du skal se efter på stranden eller i vandet. Vi fortæller hvornår det er godt at gå på Ravjagt og hvilke tegn du skal se efter på feks. DMI. Det er vigtigt man lærer hvad man skal undersøge på stranden og hvor du skal lede, hvis du skal have del i de store mængder rav men det er også vigtigt at vide hvornår det er godt at tage på Ravjagt.
Vores kurser egner sig til nybegynderen som gerne vil prøve at finde rav og vi kommer som nævnt ind på hvordan man søger efter rav på stranden, i vandet samt ved revlerne. Vi kommer ind på hvordan vinden og strømmen skal være for at der kommer rav ind til kysten og så vil vi tale om vandstand og hvorfor vi nogle gange leder på faldende vand og andre gange på stigende vand og så fortæller vi om vigtigheden af vandstanden så du feks. ikke kommer frem til et område som står under vand når du vil på Ravjagt. Du lærer bla. hvordan du hjemmefra kan beregne hvor meget vand der er på et sted feks. 3 dage ude i fremtiden.
Vi fortæller bla. om Ravpindelag, tang o.a som er sikre indikatorer på Rav og hvordan du finder Rav selvom der intet Rav var i det Ravpindelag du måske allerede har fundet på stranden. Vi kommer ind på de gratis programmer vi bruger for at bestemme hvor på kysten vi skal lede og hvorfor vi skal lede netop der.
Du tilmelder dig kurserne ved at klikke her
Der serveres sodavand under hvert kursus, som tager ca. 90 min. Efter undervisningen er det muligt at gå en tur på vores strand, hvor du kan prøve flere af vores Ravlygter eller måske din egen Ravlygte.
Alle arrangementer bliver opslået i vores Facebook gruppe, hvor du kan læse mere om dagens program og hvem der på dagen evt. er gæstetaler. Vi har aftale med flere erfarne Ravjægere som vil komme til vores kurser og fortælle om deres måde at finde Rav på.
Du finder vores Facebookgruppe ved at klikke her